Solens øje 2


Sofia kunne næsten ikke vente med at høre mere om de ægyptiske guder.

Læreren fortalte i den første time om Solguden Ras datter, Hathor.

Sofia tog sin magiske ring på og vupti - så var hun i en anden verden.

Hun så Ra skabe Hathor af sit ene øje.

Derfor blev hun kaldt Ras øje eller Solens øje.


Hathor viste sig mest som en smuk kvinde.

Hun skabte godt humør og glæde omkring sig.

Nogen gange havde hun et ansigt som en ko.

Når hun var vred, frygtede alle hende, så skabte hun sig om til en vildkat eller løve.


Hathor blev jaloux på alle de mange andre guder hendes far, Ra, skabte.

Hun kom op og skændes med ham og drog i vrede ud i ørkenen.

Derude var hun en vildkat.

Når hun mødte mennesker eller dyr, skabte hun sig om til en løvinde og dræbte alle.

Ra savnede sin datter rigtig meget.

Ingen var glade længere, når Hathor ikke var der.

Han tilkaldte Thot, den klogeste gud.

Han skulle nu hente Hathor hjem.


Thot var bange for at møde Hathor, når hun var vred.

Han vidste, hun ville slå ham ihjel, hvis hun genkendte ham.

Så Thot skabte sig om til en bavian, inden han mødte Hathor.


Ude i ørkenen fandt Thot Hathor.

Hun sad som en vildkat på et klippestykke i ørkenen.

Han var bange for hende, men fandt på at fortælle om Ras visdom.

Det var fortællingen om en vildkat og en grib.

Hathor blev nysgerrig, så hun ventede lidt med at slå bavianen ihjel.


Bavianen fortalte:

- Der var en gang en vildkat og en grib, der begge havde unger.

Ungerne var så store, så både gribben og vildkatten skulle søge føde til dem.

De var begge bange for, at den anden skulle slå deres unger ihjel.

Derfor turde de ikke forlade ungerne.


Til sidst blev de nødt til at lave en aftale.

Så svor begge ved Ra, at de ikke ville slå den andens unger ihjel.

Nu kunne de endelig lede efter føde til deres sultne unger.


Efter noget tid var gribbeungerne ved at lære at flyve.

En af dem fløj ned til killingerne.

De havde lige fået serveret en stor luns blodigt kød.

Gribbeungen hakkede i kødet, men vildkatten blev rasende og slog hårdt til gribbeungen med sin pote.

Ungen kunne ikke flyve tilbage til reden og døde neden for træet.


Da gribben kom hjem, var der kun 3 unger i reden.

Hun blev rasende, fordi katten havde brudt sin ed.

Straks da vildkatten forlod sine killinger for at jage, fløj gribben ned og hakkede killingerne ihjel.

Da vildkatten fandt sine døde killinger, klagede hun sin nød til Ra.

Solguden hørte det.


Næste dag stjal gribben et stykke kød fra menneskenes bål, men Ra sørgede for, at der hang gløder i kødet.

Da gribben smed kødet ned i sin rede til ungerne, gik der ild i reden.

Alle ungerne døde.

Se sådan hersker Solguden Ra retfærdigt.


Hathor var kommet til at længes efter sin far under fortællingen.

Nu gav bavianen hende nogle friske urter fra hendes far, Ra.

Hun blev atter den smukke gudinde.

Tre tårer trillede ned ad hendes kinder, da hun tænkte på sit frodige land.


Bavianen begyndte at lokke Hathor med sig hjem til Ra.

Pludselig forstod Hathor, at bavianen narrede hende.

Hun forvandlede sig til en løve.

Bavianen skyndte sig at begynde på en ny fortælling, og sådan fortsatte det, til de var helt hjemme.

Hathor havde forvandlet sig til den smukke gudinde, da hun kom til sit land.

Alle var meget glade for at se hende igen.

Først da turde bavianen forvandle sig til Thot.

Login