Toppen af Hr. Petersen 3


Det gælder om ikke at røre stregerne.

Det er svært, for der er langt mellem fliserne.


Hov, der ligger noget.


Er det en død puddelhund?

Jeg går langsomt nærmere.


Nej, det er ikke en hund.

Jeg tager en gren og prikker til den.


Er det en taske med brunt hår på?

Måske.

Jeg bærer den hjem på grenen.


Den kan stå i gangen og se farlig ud.


Næste dag møder jeg sure hr. Petersen, der bor inde ved siden af.


Han ser underlig ud.

Er det bare, fordi han er mere sur, end han plejer?


Næ, der er sket noget med ham, men hvad er det?

Nu kan jeg se det.

Han har fået klippet al håret af.

Havde han mon lus?


Så kommer jeg i tanke om noget.

– Vent, hr. Petersen, råber jeg og løber ind.


Men da jeg kommer ud igen, er han allerede gået ind til sig selv.

Jeg skynder mig op ad havegangen.


Jeg ringer på hos ham, men der går lang tid, før han åbner.


Han ser sur og trist ud.


Men så får han øje på grenen og tasken.


– Du har fundet min paryk, hvor er jeg glad.


– Kan du gå på line? spørger han.


– Det ved jeg ikke, jeg har aldrig prøvet.


– Så kom med ind.

Login