Det forheksede slot 3


Stine har fået et maleri.

Morfar siger, at det er magisk.

Stine ved, at han har ret.

Hun vender maleriet.


- Hvor mon broen fører hen? tænker Stine.

Hun tager sin usynlige ven Pampum i hånden og går hen imod den.

Den ser gammel ud.

Måske den har ligget der i tusind år?


Da Stine og Pampum kommer over på den anden side af broen, får de øje på en gammel borg.

- Tror du, der bor riddere her? spørger Pampum nysgerrigt.


- Vinduet står åbent. Lad os kravle ind, siger Stine til Pampum.

Hun tager tilløb og hopper op mod vinduet.

Hun når med møje og besvær op i vindueskarmen og rækker hånden ud for at hjælpe Pampum op.


Inde i slottet er der helt stille.

- Hvorfor bevæger ingen sig? Tror du, de er forheksede? Stine knuger Pampums hånd.

Hun kigger sig omkring.

Der er fyldt med mennesker, men de står alle helt stive og ubevægelige.


- Pigen bevæger sig ikke. Skal jeg sige et magisk ord? spørger Stine.

Pampum nikker.

- Sim-sa-la-bim, siger Stine højt.

Hun synes, at hun kan huske en historie, hvor det virkede.

Men der sker ikke noget.


Pigen står stadig musestille.

Men pludselig åbner en dør sig.

Stine kigger forsigtigt derind.


Hun får øje på en mand, der går rundt om et bord.

Bag ham står en anden mand.

- Du må hjælpe os! siger Stine til manden. Alle på slottet er forheksede.


- Forheksede?

Manden ligner et spørgsmålstegn.

- Hvad mener du? siger han venligt til Stine.


- De står alle sammen stille. Som om de er lavet af sten, siger Stine.

- Det er meget underligt. Jeg har prøvet at sige et magisk ord, men intet hjælper. De er stadig ubevægelige.


- De er lavet af sten. Det er mine skulpturer, griner manden.

Stine og Pampum kigger på hinanden og smiler.

- Så kan vi da bedre forstå, at de var så stille alle sammen.

Login