Mia er meget glad i dag, for hun har fået et stort ønske opfyldt.

Mia har fået en sød lille hundehvalp, som hun har hentet ude på landet.

Det er en livlig hund, som er 10 uger gammel.

Hunden skal have et navn, og Mia har bestemt, at den skal hedde Zita.

Hun skal sove i gangen lige udenfor Mias værelse.

Zita får en fin hundekurv med en stor pude.

Mia lægger Zita forsigtigt ned i kurven, og hun lægger et tæppe over hende.

Men Zita hopper straks op af kurven igen, for hun vil ikke sove.

- Er du sulten? spørger Mia.

Mia finder et sæt skåle til Zita.

Skålene hænger sammen.

Den ene er til vand, og den anden skål er til mad.

Zita har en vældig god appetit, og hun spiser hurtigt al sin mad.

Mia kikker nysgerrigt på Zita.

Hun siger pludselig en lyd.

Det lyder, som om hun klynker.

Zita går søgende rundt, og så går hun over i hjørnet og sænker bagkroppen.

Zita tisser en stor sø midt på gulvet.

Mia finder hurtigt en klud, og så tørrer hun op efter Zita.

- Kom, så går vi ud i haven, siger Mia.

Zita løber glad og fornøjet ud af havedøren.

Zita løber rundt i haven, snuser til nogle buske, og hun løber efter en pind, som Mia har kastet væk.

Men pludselig lægger Zita sig midt på plænen.

Mia bærer forsigtigt Zita ind i kurven igen.

Hun kikker kærligt på sin hund, som er blevet træt, og Mia stryger Zita på pelsen, imens hun nynner en godnatsang.

- Kan du sove godt, siger Mia, imens hun rejser sig op.

Zita snorker og grynter, hun ligger lidt uroligt.

- Hun drømmer vist, tænker Mia.

Zita drømmer om alle sine søskende.

De var syv små hvalpe og deres mor.

Hundene boede hos en rar familie ude på landet, og Zita var den største hvalp af dem alle sammen.

Hun var en flot lille hund.

Hvalpene legede hele dagen lang.

Og så fik de mælk hos deres mor.

Hvalpene blev efterhånden store og skulle flytte.

De blev hentet én efter én, da de skulle have et nyt hjem hos en anden familie.

Og nu bor Zita hos Mia.

Hun passer rigtig godt på sin hund.