Arkitekten 2


- Åh nej, det var ikke så godt, siger Marcus.

- Hvad sker der? spørger far.

- Jeg kom til at trykke forkert.

- Så må du prøve igen, siger far.


- Far, hvornår er du færdig med at tegne huse?

- Det varer ikke så lang tid, Marcus.

- Vil du med hen og bygge med klodser?


Marcus og far går hen i den anden ende af huset.

- Må jeg låne denne her tegning til at bygge efter, spørger Marcus.

- Nej, men du må hente en tegning på mit skrive-bord, siger far.


- Så låner jeg lige dit løbe-hjul far, siger Marcus.

Løbehjulet er det bedste på fars kontor.

Marcus ræser af sted i fuld fart.


- Er det denne her tegning, spørger Marcus.

- Ja, mon du kan bygge et højt hus, spørger far.


Marcus vil gerne lære at bygge høje huse.

Ligesom de huse arkitekterne tegner.

Men det kan han vist ikke nå i dag.


Marcus bygger i stedet en have.

Med en trappe midt på plænen.

Der står to mænd på trappen og snakker med hinanden.


Marcus går hen til et lille hus, som står på et bord.

Det er en model af et stort hus.

- Jeg synes, at huset står lidt skævt, siger han.

- Ja måske, siger far.

- Det kan jo være, at nogen har skubbet til det.


- Nu tror jeg, at vi skal holde fri for i dag, siger far.

- Så vil jeg gerne sætte løbehjulet på plads, siger Marcus.

Login