Akvarium 3


Her er et akvarium.

Der er fire fisk.

Søs og Bror og Mor.

Og Gamle Ole.

Han ryger pibe.

Søs siger: – Har du hørt det?

– Der kommer en ny fisk!


Bror håber, det bliver en god legekammerat.

Søs håber, det ikke bliver en dum drenge-fisk.

Mor håber, det bliver en venlig fisk.

Gamle Ole brummer bare.

Hvornår kommer den nye fisk?

Alle venter spændt.


Pludselig lyder der et plask.

Det er den nye fisk.

Den er kommet.

Den er flot med mange farver.

Den synes selv, den er fin.

Meget fin.

Måske den fineste i verden.


– Jeg er en prinsesse-fisk, siger den.

Mor spørger:

– Så er du måske meget fin?

Prinsessen svarer:

– Finere end jer!

Uha, uha.

Det er ikke godt.


Der bliver stille i akvariet.

Det er pludselig blevet et dumt sted at bo.

Fiskene drømmer om at svømme rundt et helt andet sted.

Men det er ikke let at komme væk, når man er en fisk i et akvarium.

Dagene går.


Pludselig råber prinsessen.

Hun råber meget højt.

– Hjælp! Jeg sidder fast.

– Så svøm baglæns, siger de andre.

– Det kan jeg ikke, siger hun.


De andre vil hjælpe.

Men kun hvis hun vil være sød og lege med dem.

Det skal hun love.

Fiskene vil gerne have, at der bliver rart at være i akvariet igen.

Og prinsessen lover, at hun vil være sød.

Og lege med dem.

Så får hun hjælp.


Nu er hun fri.

– Tak, siger hun.

Nu ved prinsessen, at Søs og Bror og Mor og Gamle Ole er hendes venner.

-Skal vi så komme ud og lege, siger hun.


De svømmer rundt og leger.

De svømmer ryg-svømning og crawl.


Hver dag leger de.

Gamle Ole er også med.

Nu er akvariet igen et godt sted.

Og de lever lykkeligt til deres dages ende.

Login