Krølle og Strit er alene hjemme.
De har fået slik af far og mor.
De ser TV og hygger sig i sofaen.
– Boom … siger det ude fra køkkenet.
– Hvad var det?
Krølle bliver bange.
Strit går ud i køkkenet for at se, hvad det var.
– Boom … siger det igen.
– Hallo! siger Strit.
– Er her nogen?
Strit kigger rundt i køkkenet.
Han kan ikke se nogen.
Strit kigger under bordet.
Her er ikke nogen.
Strit kigger under vasken.
Her er ikke nogen.
Han står helt stille og lytter.
– Boom … siger det igen.
– Aha … det kommer fra kosteskabet.
– Hallo! siger Strit.
– Er her nogen?
Han lukker lågen op.
Han ser ind i kosteskabet.
Der er mange ting i skabet.
Nede i spanden sidder en lille mus.
Strit griner.
Krølle står i døren med store øjne.
Krølle kigger ned i spanden nu.
Det er en sød lille mus.
Det er vist nok en markmus.
– Jeg synes, vi skal gå ud i haven med den, siger Krølle.
Strit holder spanden.
De går ud i haven med musen.
Den løber væk i en fart.
– Farvel lille mus, siger Krølle.
Krølle og Strit går ind og ser TV igen.
– Det var sjovt, siger Strit.
– Det var uhyggeligt, siger Krølle.
Krølle og Strit var jo ikke alene hjemme!