Stine har fået et maleri.
Morfar siger, at det er magisk.
Stine ved, at han har ret.
Hun vender maleriet.
- Hvor mon broen fører hen? tænker Stine og tager sin usynlige ven Pampum i hånden.
Da Stine og Pampum kommer over på den anden side af broen, får de øje på en gammel borg.
- Vinduet står åbent. Lad os kravle ind, siger Stine til Pampum.
Hun tager tilløb og hopper op mod vinduet.
Inde i slottet er der helt stille.
- Hvorfor bevæger ingen sig? Tror du de er forheksede?
Stine knuger Pampums hånd.
- Pigen bevæger sig ikke.
Skal jeg sige et magisk ord?
Pampum nikker.
- Sim-sa-la-bim, siger Stine højt.
- De står alle sammen stille. Som om de er lavet af sten, siger Stine.
- Det er meget underligt.
- De er lavet af sten. De er skulpturer, griner manden.
Stine og Pampum kigger på hinanden og smiler.
- Så kan vi da bedre forstå, at de var så stille alle sammen.