Vi har fødselsdag 3


Krølle og Strit har fødselsdag.

De bliver 8 år i dag d. 2. juni.

De er jo tvillinger.

De holder fødselsdag hjemme.


Der er 10 piger og 8 drenge i klassen.

De går i 1.b.

Alle deres klassekammerater er med til fødselsdag hos Krølle og Strit.

Det er rigtig godt, at Mohammed kom med.

Han er ny i klassen og ikke så god til at tale dansk endnu.


De sidder ved spisebordet i stuen.

Bordet er pyntet fint.

På bordet er der: kakao, boller, kagemand med lys i og slikposer.

Slikposerne står ud for deres tallerken.

Mor har skrevet navn på dem.

Krølle og Strit har bestemt, hvor deres klassekammerater skal sidde.


Mor siger:
Værsgo, så må I begynde.

Lasse siger:
– Må jeg bede om kakao?

– Ja, du må, siger mor.

Krølle siger:
Må jeg bede om boller?

– Ja, du må, siger mor.

Strit siger: Må jeg bede om et stykke af kagemanden?

– Ja, du må, siger mor.

Mie siger:
Må jeg bede om slik?

– Ja, du må, siger far.


Nu spiser de alle sammen boller, kagemand og slik.

Og de drikker kakao med flødeskum.

De siger, at det smager godt.


Da de er færdige, siger de:
– Tak for mad.

Mor og far siger, at de er søde og høflige.

Det er dejligt at have dem til fødselsdag.

De har siddet pænt ved bordet.


Så går de ud og leger.

De leger i haven.

Solen skinner, og de leger gemme.

Strit skal have den først.

Han tæller til 100 og råber:
– Nu kommer jeg.

Han ser Krølle først.

En-to-tre krone for Krølle.

Hun er lige ved at blive sur, men Strit har altså set hende.

Hun tænker på sidste år, hvor Sofie blev sur og gik hjem.

Det var bare for dumt.

Så smiler Krølle og begynder at tælle.


De leger i to timer, så skal de hjem.

Alle siger farvel og tak for i dag.


Om aftenen siger Krølle:
– Det var en dejlig dag.

Strit siger:
– Ja, den var bare kanon-god!

Login