Krølle og Strit er kede af det.
Mormor er død.
Hun var syg i lang tid.
Hun lå på hospitalet i en måned.
Mormor døde i mandags.
Mor var ude på hospitalet, da hun døde.
I dag er det lørdag, og mormor skal begraves.
Mormor ligger i en kiste.
Den står inde i kirken.
Den står helt oppe ved alteret.
I kirken synger de nogle salmer.
I kirken er præsten.
Hun siger noget om mormor og noget om, at Gud passer på hende.
Der er mange mennesker.
Der er mange smukke blomster.
Mormor var så glad for blomster.
Det er rigtig pænt.
Nu går alle ud af kirken.
Mormor skal begraves på kirkegården.
Den store bil kører ud på kirkegården.
Kisten med mormor kommer ned i et hul i jorden.
Præsten siger noget igen.
Til sidst synger alle en salme.
Den er meget trist.
Krølle og Strit er kede af det.
De vil savne mormor.
Hun var Verdens bedste mormor.