Hvalen blinker med sit ene øje.
Den er vågen. Og holder øje med alt der sker i havet.
Selvom der ikke altid sker så meget.
Dér er noget grønt tang.
Dér er en brun sø-hest.
Dér er en vand-mand. Helt gennemsigtig og blød.
Dér er en tynd dukke, som et menneske har tabt.
Langsomt flyder den ned mod bunden.
Måske ville den gerne være en havfrue med grønt hår?
Ligesom i eventyr.
Hvalen kigger efter mad.
Noget meget småt mad.
Noget grønt, som den ikke ved, hvad hedder. Men den elsker det.
Spiser gerne flere tusind tons om dagen.
Nu dykker hvalen langsomt.
Med sin tunge fede krop. Og en tung fed skygge.
Små dyr og fisk bliver bange. De svømmer væk.
Gemmer sig bag sten og bag hinanden.
Men den gør altså ikke noget.
Hvalen kan holde vejret i lang tid.
Den er den bedste til det af alle de hvaler, den kender.
Nogle gange mødes de og holder en konkurrence.
Det er mest om sommeren. Så er det sjovest.
Til sidst sprøjter hvalen en stråle af vand.
Det kommer op af et lille hul i ryggen.
Og hvis der var én, der lagde en bold op på strålen, ville bolden dreje rundt.
Men der er ikke nogen bold lige nu. Desværre.
Hvalen er vild med at flyde rundt i havet.
Og så er det jo smart, at den er en hval.
Og ikke et menneske.
Som skal gå i skole. Og sådan noget.
Hvalen gider ikke op.